Mette Munks pengepil peger atter opad
Brødfabrikken eksporterer nu til over 25 lande
Bruttofortjenesten steg med næsten det samme beløb - fra 72,5 til 75,9 millioner.
Ifølge ledelsen har Mette Munk helt som forventet opnået en væsentlig omsætningsvækst, mens bundlinjen er bedre end forventet.
- Væksten er opnået på såvel hjemmemarkedet som på eksportmarkederne. Mette Munk A/S eksporterer nu til mere end 25 markeder i Europa, Nordamerika og
Asien. Denne udvikling er resultatet af en fokuseret eksport- og produktudviklingsstrategi i tæt samarbejde med vore søsterselskaber.
- Selskabets indtjening har ligeledes udviklet sig positivt. Her er det eksportmarkederne, der primært har været drivkraften, hvorimod hjemmemarkedet
har været præget af hård priskonkurrence og øgede kundekrav. Dette har trukket indtjeningen væsentligt ned på hjemmemarkedet, skriver ledelsen i sin beretning.
Mette Munk blev i sommeren 2014 solgt til den schweiziske kæmpekoncern Aryzta, som altså via nogle af sine andre selskaber har været med til at skabe mere eksport til Odense-virksomheden.
- Aktivitetsstigningen kommer især fra eksportmarkederne. Der forventes fortsat stor vækst i salget gennem søsterselskaber, nævner ledelsen, som regner med et overskud på cirka 38 millioner kroner efter skat i indeværende regnskabsår.
- Selskabet fortsætter med at øge sine aktiviteter og investerer fortsat aktivt i udvikling og markedsføring af nye produkter, hedder det.